Ole Brage har stået for opbygningen af DR’ filmarkiv, og det var derfor vi havde bedt ham fortælle om dette arbejde.
Det blev en interessant eftermiddag, med mange nye oplysninger om hvordan dette arbejde er blevet udført og i ligeså høj grad om hvordan det var kommet i gang. Havde Ole Brage ikke selv foreslået DR, at han tog sig af de mange filmklip, der bl.a. blev hjemtaget af DR’s egne fotografer og fra de mange der sendte aktuelle filmklip ind, efter at de var blevet brugt i det program de var beregnet til, havde DR nok ikke haft sit store arkiv af historiske film og filmklip. På et tidspunkt blev Ole Brages arbejde offentliggjort, hvilket afstedkom en sand storm fra private der også havde egne historiske filmklip liggende. Filmklip de gerne ville overdrage til DR, for derved at sikre deres bevarelse. Det ville DR da gerne, men nu blev lokalarkiverne bange for at DR vil støvsuge Danmark for historisk materiale til skade for lokalarkiverne. Dette blev afvist af DR og der kom i stedet en aftale i stand om at DR også overtog lokalarkivernes materiale, mod at de til gengæld fik en redigeret og forbedret kopi tilbage. Alle var glade og DR råder derfor nu over en maget stor historisk samling af film fra hele landet.
Tak til Ole Brage for det og for en dejlig fremstilling af hele forløbet. Der var pæn tilslutning fra foreningens medlemmer, blot synd at ikke alle tilmeldte mødte op.
Mogens Brauer introducerer Ole Brage
Ole Brage lytter til introductionen