Holger Lauridsens Stereomikrofon

Holger Lauridsen arbejdede som ingeniør i Statsradiofoniens Laboratorium. Han deltog ivrigt i udvikling af ny og bedre teknik og akustik i forbindelse med ibrugtagningen af Radiohuset på Rosen­ørns Allé i 1940'erne og indtil sin død som 37-årig ved nytår 1957/58.

Hans nok kendteste frembringelse er M-S stereomikrofonen (fra ca. 1954), som fremkom ud fra ønsket om et stereosystem, som også med fordel kunne aflyttes i mono (via en enkelt højttaler).

Mikrofonen består af 2 monomikrofoner (mikrofonkapsler), anbragt tæt sammen og lodret oven over hinanden. Den ene mikrofon (M) vender mod lydkilden, den anden (S) står vinkelret herpå og opfanger lyd fra begge sider, men ikke fra M-mikrofonens retning. Stereomikrofonen giver altså 2 signaler fra sig, M- og  S-signalet, som under ét kaldes for M-S stereosignalet, og metoden for M-S stereofoni.

Ved stereogengivelsen tilføres den venstre stereohøjttaler V summen af M- og S-signalerne, mens den højre højttaler H tilføres forskellen:  V = M + S   og   H = M - S.

Stereovirkningen opstår ved at styrkeforholdet mellem venstre og højre stereohøjttaler afhænger af lydkildens placering foran stereomikrofonen, og metoden kaldes derfor også for styrke- eller intensitets stereofoni.

Man sørger for, at folk med kun 1 højttaler (mono) modtager såvel V- som H-signalet:     V + H = M + S + M - S = 2M, altså et rent monosignal fra stereomikrofonens fremadrettede (M) mikrofonkapsel, som nærmest pr. definition må antages "at lyde godt". Dette er modsat A-B stereofoni, som frembringes med rumligt adskilte enkeltmikrofoner, hvor lyden let forvanskes, når signalerne sammenlægges til mono (fordi lydhastigheden (ca. 340 meter pr sekund) giver en tidsforskel og dermed mulighed for udfasninger mikrofonerne imellem).

Lauridsens stereomikrofon kan anvendes på mange måder, da mikrofonkapslerne uafhængigt af hinanden kan omstilles til at opfatte lyd 1) uafhængig af retningen, 2) fra den ene side og 3) fra begge sider (kugle-, nyre-, og ottetalskarakteristik). Herved kunne den bruges som "vinkelmåler" (goniometer) med ottetalskarakteristik på begge mikrofonkapsler og bestemme retningen af reflekteret lyd fra en væg. Dette udnyttedes ved den akustiske indretning af Radiohusets koncertsal.

Lauridsens M-S stereomikrofon færdigudvikledes af. fa. Neumann i en længere række udgaver, hvor de 2 mikrofonkapsler gjordes drejelige i forhold til hinanden. Systemet anvendes overalt, også i modificeret form, hvor lyden fra monomikrofoner elektronisk panoreres til hver især at lyde fra en ønsket retning i stereogengivelsen.

Det har senere vist sig, at englænderen A. Blumlein allerede i 1930'erne havde de samme ideer m.h.t. M-S stereofoni, men ikke førte dem ud i livet, sådan som Holger Lauridsen gjorde.

                                                                                                                 Oluf Engelstoft