tidligere 'Månedens billeder'

februars billed er en større samling SNG vogne fra internationelt Melodi Grand prix i Parken - tak til Henrik Schlüter for foto

fra januar 2021: En tavle med ikke mindre end 9 stationsure. De blev oprindelig drevet af pulser fra et centralur-system, og grafikken antyder at de lyse partier blev 'keyet' ind over andre billeder.

september 2020: Radiohusets Studie 5 - grundplan for TV studiet der blev indrettet i det tidligere radiostudie 5, som ellers var beregnet til 'kor og diskussion'.
 - før musen op over billedet for at se eventuel mere tekst..

90 år i Glimt

 90 år i glimt:

DR-Museum udstiller i Ringsted

I anledning af at DR/Statsradiofonien d. 1. april fylder 90 år har Ringsted Radiomuseum åbnet dørene for at DR-Museum i det næste ½ år kan vise DR’s udvikling i glimt. Udstillingen blev åbnet søndag d. 22. marts for en indbudt kreds og vil være åben for publikum fra tirsdag d. 31. marts.

DR-Museum er meget glad for at få denne mulighed for at vise en del af den tekniske udvikling som radio- og tv-produktionen har gennemgået igennem de 90 år, siden den spæde start i 1925.

Gå ind på Ringsted Radiomuseums hjemmeside . Her kan du se åbningstider m.m. for Ringsted Radiomuseum :  www.radiomuseum.dk

DENGANG JEG SABOTEREDE RADIOAVISEN.

 Den 1/7 1989 havde Radioavisen 25 års jubilæum. Jeg var i radiostudiet for at fotografere begivenheden, der i dagens anledning havde fået besøg af Kommunikationsminister Torben Rechendorff. Desuden skulle jeg have fire andre personer med på billedet omkring det runde studiebord. Men det gik jo ikke at tre af dem nærmest sad med ryggen til kameraet, så jeg bad dem om at flytte sammen på den modsatte side af bordet.

(SE FOTO)  Fra venstre er det Radioavisens daværende chef, Bendix Madsen, journalist / nyhedsoplæser Ole Meisner, Kommunikationsminister Torben Rechendorff, journalist Søren Elmquist og Sportschef Gunnar “Nu” Hansen.

Nu opdagede jeg at flere af mikrofonerne hang ned foran ansigterne på flere af dem. Derfor lænede jeg mig ind over bordet, hev op i mikrofonerne og lave en knude på mikrofon-ledningerne. Endelig havde jeg en kameravinkel hvor jeg kunne se alle fem personer. Det tog nu kun et øjeblik at skyde seks, syv billeder og jeg sagde pænt tak for hjælpen og smuttede ud ad studiet igen.

Noget senere sad jeg i min bil, på vej til Tv-byen. Jeg tændte for radioen for at høre middagsradioavisen. Rådhusklokkerne bimlede ud ad højtalerne hvorefter radioavisen som vanligt, startede. Men man hørte kun en svag stemme i det fjerne. Det var dog underligt tænkte jeg. Der blev næsten et minuts pause inden nyhedsoplæseren kom med en undskyldning og startede forfra på radioavisen. Denne gang med den rigtige lydstyrke på speakerstemmen.

Da var det, jeg kom i tanke om, at det måtte være mig der havde saboteret radioavisen.

Jeg havde glemt at binde knuderne på mikrofonledningerne op igen og hænge mikrofonerne ned på plads, efter jeg havde fotograferet i radiostudiet.

Jeg har aldrig haft mod til at sige undskyld på radioavisens redaktion.

Copyright: Fotograf Bent Paulsen

Jørgen Møller-Nielsen i fuld arbejde med at fastholde månen midt i billedet.

"Et måneskud"

Den 13. september 1959 opsendte russerne deres første måneraket. Den bar navnet Lunik, var ubemandet og skulle blot vise, at man kunne sende en raket derop. På den tid var man ikke helt klar over, hvad månens overflade består af. Én teori var, at månen var dækket af et tykt lag støv, og at man derfor (måske) ville kunne se Luniks nedslag på månen i en stjernkikkert. Det fik DR til sende deres dengang eneste OB-vogn ind til Københavns Observatorium, hvor det lykkedes at koble et af tv-kameraerne til deres store kikkert, så man kunne få et billede af månen, der næsten fyldt tv-skærmen ud. Efter længere tid observation måtte det konstateres, at der ikke kunne ses noget nedslag. I øvrigt var det noget besværligt for kameramanden (Jørgen Møller-Nielsen) at fastholde billedet af månen, for i takt med at jorden drejer, flytter månen sig, så teleskopet måtte hele tiden justeres, og dermed skulle også det store, tunge tv-kamera flyttes.

Studie 75 som DR-Museum opbyggede for produktionsselskabet TOOLBOX

TV studie til ”Idealisten"

I september 2013 fik DR Museum en henvendelse fra produktions-
selskabet Toolbox om at opbygge et radiostudie og senere et Tv-studie til en spillefilm med arbejdstitlen ”Idealisten”. Filmen skulle handle om DR journalisten Poul Brincks dækning af Thule sagen, nemlig nedstyrtningen af et amerikansk B 52 atombombefly ved Thule basen.

TV studiet skulle ligne TV-avisens studie 75 i 1993 og da jeg, den eneste i DR Museums arbejdsgruppe, der som teknisk koordinator har produceret hundredvis af TV aviser i dette studie, var det oplagt, at det var mig, der stod for opgaven. Pudsigt nok var det netop det samme studie vi havde til disse optagelser, som TV avisen brugte i 1993.

DR Museum havde to af de tre TV-kameraer af typen Fernseh KCK, som blev brugt dengang og med lidt snyd blev det manglende kamera erstattet af et Fernseh KCU, som ligner KCK kameraet temmelig meget. Da disse kameraer ikke mere kan lave billeder og vi skulle have billeder på monitorerne i kontrolrummet, satte vi tre SONY BVP 400 op, så var den klaret. Et eksternt elektronikfirma monterede cue-light på Fernseh kameraerne. Disse cue-light skulle dog tændes og slukkes manuelt af kameramanden.

I kontrolrummet monterede vi udover 6 monitorer en videomixer, der kunne mixe imellem de tre SONY kameraer og div. testsignaler m.v. Vi har ellers en næsten identisk GVG videomixer mage til den der sad i studie 75, men alt elektronik mangler. Derudover blev der sat en SONY 1100 C-format maskine op. Desuden to Betacam 75 SP maskiner. Ingen af disse maskiner kunne køre, så vi måtte i stedet sætte en DVD afspiller til at afspille gamle klip.

Vi monterede yderligere et oscilloskop og et vectorskop, som var forbundet til videomixeren. Tomme huller i den eksisterende pult blev fyldt ud med kassetteenheder, som vi fandt på museet.

Pulten blev i øvrigt forsynet med et rigeligt antal askebægre og tomme ølflasker samt andre rekvisitter.

I studiet var der lavet en kopi af dekorationen fra 1993 og vi etablerede monitorer nedsænket i studieværtbordet og mikrofoner. 

Det var en stor hjælp for os at DR’s Dramaafdeling stadig arbejder i TV-byen, idet vi skulle bruge en mængde videokabler, netkabler, netfordelere, omsætninger m.m., som de kunne hjælpe os med.

Henning Werner.
I Øvrigt var der i gruppen: Poul Fuglsang, Jørgen Møller Nielsen og Henning Engelbak.

Filmen får premiere 12. marts 2015. Vi glæder os til at se resultatet.   

Kulturnat i DR-Byen

Fredag d. 11. oktober 2013 åbnede Danmarks Radio igen for besøgende i DR-Byen. DR-museet var blevet inviteret af DR-Udstyr til at dele halvdelen af den store OB-Garage. De ville gerne vise det nye TV-Udstyr holdt op mod noget af det ældste tekniske udstyr som vi har i DR-Museet. Det ville vi selvfølgelig gerne, selvom der kun var ca. 3 uger til at forberede udstillingen, men det lykkedes. Vi vil selvfølgelig gerne have langt mere tid til forberedelserne for at kunne opstille en mere professionel udstilling.  Men det gik og vi fik meget ros af publikum, som syntes det var spændende at se hvor stort og voldsomt det tekniske udstyr var, men også hvordan udviklingen har været fra den første måde at optage lyd og billede for at gemme det til senere. Nogle var stærkt forundret over hvordan lyd kunne gemmes på en lak- eller voksplade blot ved brug af en tilspidset diamant på et pickuphoved og at der kun kunne være omkring 3 minutter på hver side. Når der kun kunne være disse 3 minutter og man skulle optage en symfonikoncert på 45 minutter, hvordan kunne man så skifte fra plade til plade uden stop i musikken og uden at overgangen kunne høre.

Der var også stor interesse for DR’s første TV-Kamera hvor billedet stod på hovedet ligesom hos den gamle kanonfotograf på Rådhuspladsen. Det var svært at følge en gående person, når man skulle dreje kameraet modsat af hvad man troede.

Børnene fandt det sjovt at optræde som TV-værter foran tegnefilmskulissen, hvor de kunne se sig selv i den monitor, der altid er til rådighed for TV-værterne. 

Synd at ikke flere fandt vej til DR-Byen den fradag aften, men der var jo fodboldlandskamp i fjernsynet

Hvad havde arbejdstilsynet sagt?

I maj 1960 var vi på en længere Jyllandstur med OB 2. Vi var blandt andet i Ålborg, hvor vi skulle optage et program med det skotske militærorkester The Buffs. Jeg havde fornøjelsen at stå med mit kamera på taget af en VW Kleinbus, hvor vi på taget havde lavet en meget interimistisk kameraplatform. Vi skulle så køre foran orkestret på dets rute. Dengang kunne vi ikke sende trådløst fra Kamera til OB-vogn, så vi havde i forvejen lagt et kamerakabel fra TV-kameraet til OB vognen. Det er det kabel, der kan ses på jorden til venstre for vognen.  Heldigvis satte kablet sig ikke fast i forhindringer under køreturen, for så var jeg blevet revet ned fra vognen.

 Henning Werner.

Mikrofonen (en Sennheiser MD 21) sad i den lodrette, lyse plastcylinder noget til venstre for billedmidten. Cylinderen var lukket foroven, og mikrofonen vendte nedad, omgivet af et metalnet overtrukket med en mylarpose, lufttæt lukket og forsynet med silicagel. Porøs akustikfyldning i cylinderens indre og nedadvendte munding neutraliserede dens indvirkning på mikrofonen. Det tilhørende forstærkerudstyr sad på væggen i et aflåst rum på Rådhusets loft og forsynedes med strøm via det samme kabel, som førte lyden til Radiohuset (48 Volt fantomforsyning)! FOTO: Matti Pedersen, beg.af 1980'erne.

Rådhusklokkerne

Københavns Rådhusklokker lød første gang i radio nytåret 1924/25 fra en svag københavnsk lokalsender, og har siden lydt som fast bestanddel af Statsradiofoniens og Danmarks Radios programmer.

 I mange år udsendtes klokkespil og timeslag dagligt kl. 12 middag direkte fra en mikrofon anbragt ved de nederste (mindre) klokker ca. 86 meter oppe i Rådhustårnet. Det var den legendariske Emil Holm, som i sin tid fandt frem til stedet, han syntes gav den bedste balance ved gengivelsen af Rådhusklokkerne, men anbringelsen, udsat som den er for vind og vejr, har i tidens løb givet problemer og ødelagte mikrofoner! Problemet løstes (se billedet) ved at anbringe mikrofonen afskærmet og lufttæt (af hensyn til kondensvand) i et stykke plastrør, lukket foroven, og på en sådan måde, at de akustiske egenskaber bibeholdtes.

 Rådhusklokkerne har i perioder også været udsendt kl. 20 om aftenen og ved midnat. I dag udsendes klokkespillet i optaget og redigeret form kl. 12 middag, og det hele som lejlighedsvis, direkte reportage (nytårsaften).

 Og for resten:  Klokken er 12, når det første slag (i klokkespillet) lyder!

Oluf Engelstoft

Lyrec-båndmaskinen

I slutningen af 1940’erne fik Statsradiofonien gjort det danske firma LYREC interesseret i fremstilling af en professionel ”lydbåndoptager”.  Udviklingen skete i samarbejde med ingeniører i Statsradiofonien og i begyndelsen af 50’erne dukkede de første eksemplarer op.

”Lydbåndoptageren” bestod af et løbeværk og af en forstærkerdel. Spolestørrelsen var 7½” og med en båndhastighed på 15” kunne der være 15 minutter på båndet. For at kunne optage eller afspille udsendelser på mere end disse 15 minutter måtte man anvende 2 løbeværk som blev tilkoblet den samme forstærkerdel. Skift mellem de 2 løbeværk foregik med en omskifter, idet der på forstærkerdelen kun var én indgang for løbeværk og én indgang for mikrofon.

De første LYREC-enheder var som den viste, siden blev de indbygget i fine mahogniskabe mens den samlede enhed blev brugt som flytbar. På billedet vises kun løbeværket. Lyrec-maskinen var en virkelig god og stabil båndmaskine og nye og større modeller af Lyrec-maskinen var i brug i DR til slutningen af 70’erne.

Desværre kunne LYREC ikke fortsætte succesen, da hjemmemarkedet Danmark ikke var stort nok til at bekoste det efterhånden store udviklingsarbejde. De blev afløst af den schweiziske STUDER A-80, efter en større afprøvning af flere fabrikater i 1972.    

 Maj måneds billede

 Månedens billede er fundet i DR-museums arkiver, fotografen er ukendt, men takket være bidrag fra filmfotograf Turf Wenneberg og lydtekniker Peter Chr. Hansen kan følgende oplyses om billedet:

Tidspunktet er en forårsdag i maj 1959. Billedet (fotografen er ukendt) er taget på Kongens Nytorv, hvor der er stillet op til play back optagelser. Ved gelænderet foran "Krinsen" står de to medvirkende, sangerne Tove Reinau og Kjeld Ingrich. I midten af billedet produceren Claus Hermansen.

Midt i billedet ses produceren Claus Hermansen og yderst til venstre ved kameraerne Filmfotograf Henning E Jensen og siddende (med pibe) Turf Wenneberg. Vi ved også, at lydteknikerne Peter Chr. Hansen og Leon Munkholm deltog i optagelserne idet Peter Chr. Hansen har taget et næsten identisk billede i farve, hvor Leon Munkholm figurerer.

De mange tilskuere styres af betjenten, der står i forgrunden. På den tid var det almindeligt at tv kunne leje politiets mandskab (på frivagt) til diverse opgaver. De blev så aflønnet direkte af DR.

DR-museum savner oplysninger om den sang, som Lise Reinau og Kjeld Ingrisch synger i Pladeparade. Der er slet ingen oplysninger fundet i DRs arkiver, ligesom vi heller ikke ved hvornår programmet blev sendt. Desuden er vi interesseret i alle de oplysninger som hjemmesidens gæster kan oplyse om TM-bussen´s historie.

B.Aa.

 Juli måneds billede

Månedens billede viser Mogens Vemmer fra B & U i gang med at instruere unge talenter til et nyt tv-program i serien »Vi unge«. Optagelser fandt bl.a. sted i Humlebæk Havn og årstallet er sommeren 1961. Til højre i billedet ses på stativ en DR kamera-blimp # 1.

Nogle vil måske spørge hvorfor dette billede er særlig interessant? Jo, historien er den at blimpen på billedet i mange år har været forsvundet, og ingen kunne fortælle hvor den var blevet af. Skrottet? Solgt? Det vender vi tilbage til.

Historien bag blimpen er følgende. Den er bygget på Filmteknisk værksted med Allan Thulin og Bent Hindsgaul (kaldet »tvillingerne«), som konstruktører. I blimpen var indsat et fransk Cameflex kamera, som var et af de første professionelle filmkameraer, der blev anskaffet tilbage i 50´erne. Denne blimp, der blev støbt i aluminium, afløste den gamle klodsede »ølkasseblimp«, gav mulighed for at regulere afstand og zoom under optagelse. Kompendium og andre dele var købt fra ARRI fabrikkerne. Der blev bygget tre blimper af denne type. Til daglig blev de anvendt til flerkameraoptagelser sammen med TM bussen. Vi har desværre ingen viden om hvornår de tre blimper blev sat i drift, og heller ingen viden om hvornår de blev taget ud af drift. Til gengæld blev to af blimperne, ved et næsten mirakuløst tilfælde, sporet hos filmfotograf Andreas Fischer-Hansen, der i sin tid har købt de to blimper af DR, og han har nu (tak til Andreas) skænket de to blimper, samt diverse reservedele, til DR-museum.

DR-museums samling af filmkameraer og blimper er nu komplet, men vi mangler datoer og anden viden om de tre blimpers oprindelse og historie. Er der nogen der kan hjælpe?

B. Aa

September måneds bilede

Tidlig Stereomikrofon

  Det nybyggede  Radiohus blev så småt taget i brug fra 1940/41. Arkitekten var Vilhelm Lauritzen med Professor Chr. Nøkkentved som byggeteknisk ansvarlig og Per Brüel og Vilh. Lassen Jordan som akustiske eksperter.

 Sidstnævnte foretog i den forbindelse i 1944/45 en række forsøg med stereofoni i Radiohusets Studie 2 ved hjælp af to retningsmikrofoner med stor retningsvirkning. Sådanne var ikke handelsvare dengang, så man måtte ombygge to alm. mikrofoner (Standard Electric 4017 C med kuglekarakteristik) ved at forsyne dem med et system af tynde metalrør med forskellig længde (se billedet, som viser den ene, ombyggede mikrofon).

 Lyd som rammer langs med rørene får stort set lov at passere uhindret igennem dem i et bredt frekvensområde ned til mikrofonens membran.

 Lyd som ankommer på skrå af rørene, dæmpes derimod mere eller mindre kraftigt, afhængigt af retningen (og frekvensen).

 Virkningen kunne minde lidt om retningsvirkningen af en fjernsynsantenne med mange små "tværpinde", eller om en moderne, lang retningsmikrofons med mange åbninger ("gæller") i siden.

 I øvrigt lykkedes Jordans forsøg og gav en for datiden tilfredsstillende kvalitet ved aflytning på 2 højttalere.

 Først nogle år senere fremkom Holger Lauridsen med sin velkendte M-S Stereomikrofon. 

                                                               Oluf Engelstoft